Billetter
Billetter til Nørrebro Teater kan købes online på www.nbt.dk – alle dage, døgnet rundt. Brug kalenderen her under. Du kan printe dine billetter eller have dem med på din telefon.
Kalender
Billetter i løssalg og med teaterrabat gennem teaterklub Mit Teater kan også købes på
www.teaterbilletter.dk / tlf. 70 272 272.
SE TEATRET
Her kan du se dig omkring på Nørrebro Teater. Du kan bevæge dig rundt på alle etager, og du kan se alle rækker og sæder i teatersalen, så du kan vælge lige netop den plads, der passer dig bedst.
Klik på pilen, vælg floor 1, 2 eller 3 og bevæg dig rundt ved hjælp af piletasterne eller musen.
LATESALE
Du kan købe teaterbilletter til kun 90 kr. pr. stk. inkl. gebyr for alle uanset alder. LateSale-billetterne er til salg fra 1 en time før forestillingernes start.
Hver dag i en forestillings spilleperiode udbyder vi et begrænset antal LateSale-billetter. LateSale-billetterne er kun til salg på teatret fra 1 time før forestillingernes start. LateSale-billetter kan ikke reserveres på forhånd eller købes online, men fås kun ved personligt fremmøde på teatret og kun til samme dags forestillinger.
Så tag chancen og kom i god tid. Vi tager nemlig forbehold for udsolgt.
På Nørrebro Teater udbydes LateSale-billetter udelukkende til forestillingerne TID TIL GLÆDE, HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND? og INSEKTLIV i sæson 2024/25 – ikke til LATE NIGHT LØRDAG og Nørrebro Teaters andre arrangementer. LateSale-billetter kan ikke kombineres med andre rabatter, og der tages forbehold for udsolgt.
4 FOR 3 / UNDER 25
4 FOR 3 er en særlig rabat, der gælder for følgende arrangementer på Nørrebro Teater:
FYRAFTENSSANG, LYDBAD, PÆRFEKT GIN & CROQUIS samt TÆNKEPAUSER LIVE.
4 FOR 3 betyder, at hvis du køber billet til 4 forskellige datoer under det samme arrangement, så betaler du kun for 3. Du skal bare klikke på KØB BILLET, vælge de 4 ønskede datoer og købe dem under priskategorien 4 FOR 3 – så er den 4. gratis. Rabatten kan kun opnås ved køb af mindst 4 datoer til samme arrangement og kan ikke kombineres med andre rabatter.
Er du under 25 år, kan du få en gratis øl/vand med i din billet ved at vælge billetkategorien ”Under 25 år + øl/vand”. Husk at medbringe gyldigt ID.
Ovenstående rabatter kan ikke kombineres med andre rabatter. Rabatterne gælder kun arrangementerne FYRAFTENSSANG, LYDBAD samt TÆNKEPAUSER LIVE.
LEVERING AF BILLETTER
Når du køber billetter her på nbt.dk, kan du vælge mellem to måder at få dine billetter leveret på:
Print-Selv-billetter
Køber du dine billetter på nbt.dk, kan du vælge selv at printe dine billetter. Du får tilsendt en e-mail med en pdf-fil der indeholder dine billetter, så du kan printe dem med det samme. Det koster ikke noget og kræver blot, at du har adgang til en printer, der kan printe billetterne ud på almindeligt A4-papir.
Du kan også vise dine billetter på en smartphone.
Billetter sendt med posten
Du kan vælge at få tilsendt dine billetter med posten, når du har købt dem på Nørrebro Teater eller nbt.dk. Det koster et forsendelsesgebyr på 35 kr., der dækker omkostninger til print, pakning og porto. Hvis du køber billetter til en gruppe på 20 pers. eller flere, er gebyret 70 kr. Vi sender billetterne til dig hurtigst muligt og du bør have dem i hænde senest 7 hverdage efter købet. Billetterne sendes til den adresse, som du har oplyst ved købet. Har du ikke modtaget billetterne indenfor det angivne tidsrum, skal du kontakte teaterbilletter.dk, der er vores billetkontor, så vil de bortkomne billetter blive annulleret og du får tilsendt nogle nye billetter, hvilket vil være omkostningsfrit for dig.
Kontaktinfo: Teaterbilletter.dk – klik her
Nørrebro Teater sender billetter til hele verden. Skal billetterne sendes til udlandet inklusiv Færøerne og Grønland, kan der være en leveringstid på op til 14 hverdage.
BETALING
På Nørrebro Teater kan du betale med Dankort, Mastercard, VISA og JCB. Al kommunikation af kreditkortoplysninger foregår krypteret og der er derfor ikke andre, der kan se dine kortoplysninger. Dine kortoplysninger sendes via DIBS til PBS og kortoplysningerne gemmes ikke. Ved betaling med kort opkræves der et kortgebyr. Som abonnent via teaterbilletter.dk har du mulighed for at betale med faktura, både når du bestiller et abonnement via telefonen og online.
Betal med din mobiltelefon
Du kan bruge din mobiltelefon til at betale med på Nørrebro Teater, hvis du har dine kort liggende i ’Wallet’ på din mobiltelefon. Tilføj dit/dine kort i ’Wallet’ på din mobiltelefon – så er du klar til at betale med dit kort, selvom din pung ligger hjemme på køkkenbordet.
VÆRD AT VIDE
Billetten med den påtrykte stregkode er dit personlige adgangstegn til en bestemt forestilling. Billetten er kun gyldig, såfremt stregkoden er aktiveret. Det betyder, at billetter der er blevet annulleret pga. bortkomst eller er blevet byttet til en anden dag ikke er gyldige.
Stregkoden accepteres kun én gang ved indgang til forestillingen. Billetten kan altså ikke anvendes flere gange eller kopieres. Ulovlig kopiering af billetter kan betyde, at du ikke får adgang til forestillingen.
Nørrebro Teater har ikke ansvar for problemer, som skyldes ulovlig kopiering eller videresalg af billetter. Opbevar teaterbilletter på samme måde, som du gør med andre billetter, værdibeviser eller penge. Da billetterne er termobilletter, er de varmefølsomme, så de skal ikke opbevares for varmt.
- Det er ikke tilladt at overdrage erhvervede billetter i kommercielt eller andet forretningsmæssigt øjemed. En overdragelse i kommerciel eller anden forretningsmæssig sammenhæng kan være – men er ikke begrænset til – følgende forhold:
- Alt professionelt virksomhedssalg eller anden overdragelse af billetter, uanset prisen herfor.
- Brug af billetter som præmie i konkurrencer eller lignende uden at der forinden er opnået tilladelse fra teatrets side.
- Overdragelse af billetter, hvor overdragelsen sker som tilgift til andre ydelser, som f.eks. salg af rejse, restaurationsbesøg, hotelophold og lignende, uden at der forinden er indhentet forudgående tilladelse fra teatret.
- Ved køb af billetter med ungdomsrabat og til ledsagere til handikappede kan billetkontrolløren forlange at se legitimation. Derfor skal der medbringes billedlegitimation.
Det bemærkes endvidere, at det ifølge Lov om Billethajer er forbudt at søge opnået fortjeneste gennem videresalg af teater- og koncertbilletter.
HANDELSBETINGELSER
Opdateret den 22. marts 2024 og gælder for alle køb efter denne dato.
1. PRISER OG GEBYRER
Billettens pris er inklusiv moms og billetgebyr på 10 kr.
For billetter under 90 kr. udgør billetgebyr 5 kr.
Ved onlinekøb på www.nbt.dk pålægges der hver ordre et samlet ordregebyr på 10 kr.
Ved forsendelse af fysiske billetter er ordregebyret 60 kr. ved køb af op til 20 billetter og 95 kr. ved køb af mere end 20 billetter. Beløbet trækkes først fra din konto den dag, vi sender billetterne.
Ved større ordrer og betaling via faktura, herunder EAN, betales et ekspeditions- og fakturagebyr på 75 kr. pr. ordre. Betalingsfristen er 8 dage.
2. FORSENDELSE
Når du køber billetter på www.nbt.dk, får du automatisk tilsendt billetterne pr. e-mail og igen i en servicemail nogle dage før forestillingens/arrangementets start.
Vi anbefaler, at du downloader Teaterbilletters app og viser billetterne på den, alternativt viser e-mailen med billetterne på din telefon.
Hvis du ønsker fysiske billetter, kan du enten selv printe dine teaterbilletter eller få dem tilsendt ved at kontakte vores billetkontor på e-mail billet@teaterbilletter.dk.
Vælger du forsendelse af fysiske billetter, kan du kun få billetterne tilsendt, hvis der er minimum 15 arbejdsdage, til du skal i teatret. Hvis du ikke modtager billetterne til tiden, skal du kontakte vores billetkontor på e-mail billet@teaterbilletter.dk.
3. FORTRYDELSESRET
Køb af teaterbilletter er ikke omfattet af fortrydelsesfristen.
4. AFLYSNINGER
Aflysning dækker over, at forestillingen eller arrangementet slet ikke gennemføres, eller at datoen bliver ændret. Delvis gennemførelse eller ændring i repertoiret er ikke at betragte som en aflysning.
Nørrebro Teater er alene ansvarlig i tilfælde af aflysning og kan give tilladelse til, at billetten ombyttes eller refunderes.
Forsendelses-, betalingskort-, ordre-, billet- og byttegebyr refunderes ikke ved aflysning.
5. BILLETFORSIKRING
Billetforsikring udbydes af firmaet Risk Point – du tegner den i købsflowet på www.nbt.dk. Hjemmesiden www.nbt.dk er udelukkende platform for Risk Points forsikringsprodukt, og du skal derfor anmelde din skade direkte til Risk Point A/S via følgende mailadresse claims@riskpoint.eu
6. BILLETBYTTE
Du kan bytte dine billetter til en anden spilledag i forestillingens spilleperiode indtil 7 dage før den forestilling du har købt billet til, hvis der er pladser. Det koster et byttegebyr på 25 kr. pr. billet at bytte dine billetter. Du bytter dine billetter ved at ringe til Teaterbilletter eller Billetten A/S.
Teaterbilletter: 70 27 22 72, mandag kl. 10-17 og tirsdag-fredag fra kl. 14-17.
Billetten A/S: 70 20 20 96 mandag, onsdag og torsdag kl. 10-16 og tirsdag og fredag kl. 10-15.
Som medlem af fordelsklubben Mit Teater kan du logge ind på din profil på www.teaterbilletter.dk og bytte dine billetter gratis op til 48 timer før forestillingen. Læs mere under afsnittet ’FORDELSKLUBBEN MIT TEATER’.
7. GAVEKORT
Et gavekort til Nørrebro Teater gælder tre år fra købsdato. Ved køb af gavekort til Nørrebro Teater pålægges der et ordregebyr på 10 kr.
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler online hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dit gavekort.
Vær opmærksom på, at der ikke er fortrydelsesret på gavekort købt på vores billetkontor.
Hvis du mister dit gavekort eller fortryder dit køb af gavekort, kan det spærres med øjeblikkelig virkning. Ring til Billetten A/S på tlf. 70 20 20 96 og få hjælp.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du køber et gavekort. Hvis du fortryder dit køb af gavekort inden for fortrydelsesfristen, får du dine penge tilbage. Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget besked om at du vil fortryde aftalen. Ved refusion af beløbet, beder vi dig oplyse et konto- og registreringsnummer som vi kan tilbageføre beløbet til. Der fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 30 kr.
8. DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER
For at du kan købe billetter via vores hjemmeside www.nbt.dk skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
Navn
Postnummer
Telefonnummer
E-mailadresse
Adresse (kun ved forsendelse)
Vi registrerer dine personoplysninger med det formål at kunne levere teaterbilletter til dig. Vi har brug for dine personoplysninger for at kunne orientere dig om forestillingen eller arrangementet samt i tilfælde af aflysning eller andre væsentlige ændringer.
Personoplysningerne registreres hos Billetten A/S, som er vores databehandler og udbyderen af vores system til online billetsalg. Dine kontaktoplysninger bliver ikke videregivet til tredjepart.
Personoplysninger registreret hos Billetten A/S bliver automatisk slettet ved udgangen af måneden år to efter sidste kontakttidspunkt. Sidste kontakttidspunkt er sidste gang du var logget ind på din profil eller var deltager i et arrangement med billetter, der var købt på din profil.
Vi opbevarer dine transaktionsdata i fem år jf. bogføringsloven. Disse vil efter en sletning af personoplysninger, automatisk eller efter henvendelse, ikke kunne føres tilbage til dig.
Hvis du melder dig ind i fordelklubben Mit Teater, bestiller Teaterkataloget, giver samtykke til Teaterbilletters nyhedsbrev, downloader Teaterbilletters app eller køber et gavekort, er Teaterbilletter-samarbejdet v. Scenit og BilletBillet dataansvarlig. Billetten A/S er databehandler for Teaterbilletter-samarbejdet.
9. REKLAMATION
Enhver form for reklamation, der vedrører selve forestillingen eller arrangementet, skal rettes direkte til Nørrebro Teater.
Er der noget, du ikke er tilfreds med i forbindelse med dit køb af billetter, er du altid velkommen til at kontakte Billetten A/S på service@billetten.dk.
10. FORDELSKLUBBEN MIT TEATER
Medlemskab af Mit Teater er et personligt årskort uden binding. Ved bestilling af medlemskabet betales et engangsbeløb, der udgør betaling for en 12-måneders periode. Når du køber medlemskab af/melder dig ind i Mit Teater, er det gældende fra aktiveringsdatoen og de 12 efterfølgende måneder. Hvis du får et gratis medlemskab, fordi du er studerende eller på baggrund af målrettede kampagner, så gælder medlemskabet fra aktiveringsdatoen og et år frem. Er du allerede medlem og lægger et nyt medlemskab i kurven, fjerner systemet automatisk medlemskabet fra din kurv og forlænger i stedet dit oprindelige medlemskab.
Du modtager ikke et medlemskort pr. e-mail, men du kan altid følge med i dit medlemskab ved at logge ind på teaterbilletter.dk eller se dit medlemskab i Teaterbilletters gratis app til iPhone og Android.
Dit medlemskab udløber automatisk efter 12 måneder med mindre du forlænger det.
Klubmails
Som medlem af Mit Teater modtager du løbende e-mails fra Mit Teater og Teaterbilletter med særlige tilbud til klubmedlemmer, aktuelle forestillinger, forsalg af den kommende sæsons forestillinger m.m.
Disse e-mails kan afmeldes ved at melde dig ud af Mit Teater på e-mail teaterbilletter@billetten.dk.
Studerende
Hvis du har fået gratis medlemskab af Mit Teater som studerende, så gælder dit medlemskab 12 måneder, men du kan forlænge det gratis, så længe du har et gyldigt studiekort. Hvis dit studie afsluttes, mens dit Mit Teater-medlemskab stadig er gyldigt, kan du få ombyttet dit Mit Teater-medlemskab for studerende til et almindeligt Mit Teater klubmedlemskab. Det nye medlemskab koster ikke noget, men det gælder kun for den resterende periode, og du skal betale et byttegebyr på 25 kr. for ombytningen. Hvis du har købt billetter med Mit Teater-medlemskab for studerende, kan disse billetter ligeledes ombyttes til almindelige Mit Teater-billetter mod byttegebyr. Kontakt Billetten på e-mail: teaterbilletter@billetten.dk eller tlf. 70 20 20 96 for ombytning.
Når du køber billetter med Mit Teater Studerende medlemskab, skal du kunne fremvise aktivt studiekort i forbindelse med fremvisning af billet. Du kan købe lige så mange billetter du vil med Mit Teater Studerende rabat, såfremt resten af selskabet også kan fremvise aktivt studiekort.
Ændring i klubbetingelser
Du vil via login-siden ”Mit Teater” blive varslet om ændringer af medlemsbetingelser. Vi forlanger ikke merbetaling for dit medlemskab i løbet af perioden i tilfælde af prisstigninger, så en evt. prisstigning vil først træde i kraft, når du skal tage stilling til, om du ønsker at forny dit medlemskab. Vi kan løbende foretage ændringer i medlemsbetingelserne, der udelukkende er til din fordel, uden forudgående varsel.
Billetbytte
Som medlem af fordelsklubben Mit Teater, tilbyder vi gratis billetbytte til samme forestilling op til 48 timer før, forestillingen begynder.
Billetbyttet foregår ved, at du logger ind på din profil på teaterbilletter.dk, hvor alle dine køb fremgår. Hold musen henover de billetter, du ønsker at bytte til en anden dato og klik på knappen ’Bytte. Derefter vælger du nye billetter og betaler for dem. De penge du får retur for de annullerede billetter, tilbageføres automatisk til det kreditkort, der blev brugt til betalingen. Billet- og ordregebyr opkræves kun én gang selvom der er tale om to transaktioner.
Bemærk, gratis online bytning af billetter gælder kun inden for samme billettype. Der kan således byttes til en anden dato, men ikke til en anden billettype. Du kan kun bytte billetter til samme eller højere pris.
Bemærk, Mit Teater er en online klub. Derfor kan du kun bytte billetter gratis online i din profil på teaterbilletter.dk, og kun hvis du har købt billetterne online på teaterbilletter.dk, folketeatret.dk, bettynansen.dk, nbt.dk, osterbroteater.dk og cphstage.dk. Du kan altså ikke bytte gratis, hvis du har købt billetter på en anden hjemmeside eller i telefonen. Du kan desværre ikke bytte billetter gratis, hvis billetterne er betalt med et gavekort.
Bemærk at du ikke kan bytte en ordre online, hvis den er mere end 12 måneder gammel. Skriv i stedet på teaterbilletter@billetten.dk og få billetterne byttet gratis som klubmedlem.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du køber et medlemskab. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra aftaledagen til at give os besked om, at du vil fortryde. Du kan sende en mail til teaterbilletter@billetten.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i betingelserne. Hvis du fortryder dit køb af medlemskab inden for fortrydelsesfristen, får du dine penge tilbage. Vi refunderer beløbet til dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget besked om at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Hvis du ikke er tilfreds med dit medlemskab, kan du kontakte teaterbilletter@billetten.dk.
DATAANSVARLIG
Nørrebro Teater
Ravnsborggade 3
2200 København N
DATABEHANDLER
Billetten A/S
Åbogade 15
8200 Århus Ngælder